SANGE OM SØNDERGÅRDSHAVER

HYLDESTSANG

Søndergaards Havers pris

(melodi: Tag med ud og fisk)

 

På en lille gylden plet

langt fra byens vrimmel,

malet med en lys palet,

fyldt med sol og himmel,

ligge der klemt inde mellem mark og Å,

de dejligste haver, så fine og små.

/: Her i dette paradis

bor vi nemlig – heldigvis.

Lykken trives her i både stort og småt

i Søndergaards Haver der har vi det godt.:/

 

Prøv at gå en tur en dag

midt i alt det grønne.

Haverne de ligger der

trimmede og kønne.

Overalt man mødes af et blomsterflor

og fugle der kvidrer og synger i kor.

/: Omkvæd

 

Her der dyrkes gulerod

tomater og rødbeder.

Alting bare vælter frem

men ingen går og sveder.

Hvorfor sku' man gå og knokle sig ihjel?

- det kommer jo alligevel op ad sig selv.

/: Omkvæd

 

Midt i haven ligger der

en ren og skær oase.

Her der kan man gøre holdt

sætte sig og dase.

Man kan nyde massevis af kolde øl

i marketenderiet er de altid på køl.

/: Omkvæd

 

Når du færdes rundt omkring

vil du altid møde

flinke men'sker – det er klart

her er alle søde.

Du kan slappe af og lægge stressen væk

og få dig en bajer over naboens hæk.

/: Omkvæd

 

Hvis du ikke helt er blind

vil du nok bemærke:

Kvinderne er smukke her

og mændene er stærke.

Børnene er søde – lytter altid til mor

og hundene lystrer og færdes i snor.

/: Omkvæd

 

Steen, have 273.

MIT KOLONIHAVEHUS

Mit kolonihavehus

 

(melodi: Them old cotton fields back home)

 

 

Spø'r du mig om det allerbedste sted i hele verden

si'r jeg bare:

det' mit kolonihavehus

det er her jeg helst vil være

her er nemlig atmosfære

i mit kolonihavehus

 

Vel er sydens palmer skønne

men det rager mig en bønne

i mit kolonihavehus

mine roser de er røde

mine jordbær de er søde

i mit kolonihavehus

 

Her er fred og ingen fare

folk er simpelthen så rare

i mit kolonihavehus

de ku' ikke være flinker'

se, de smiler og de vinker

i mit kolonihavehus

 

Vel er sydens palmer skønne

men det rager mig en bønne

i mit kolonihavehus

mine roser de er røde

mine jordbær de er søde

i mit kolonihavehus

 

Selvom huset det er lille

har jeg fået det som jeg ville

i mit kolonihavehus

blomster gror og fugle kvidrer

solen skinner og så vid're

i mit kolonihavehus

 

Vel er sydens palmer skønne

men det rager mig en bønne

i mit kolonihavehus

mine roser de er røde

mine jordbær de er søde

i mit kolonihavehus

 

Susanne have 281

SKIDTBREVSSANGEN

 

SKIDTBREVSSANG

(melodi: Lad os flyve til en stjerne)

 

Man får ikke særlig tit brev, tit brev, tit brev

kun et enkelt dat og dit brev, dat brev, dit brev

og kuverter der er ruder i, dem kan man ikke li'

mens man venter spændt på sit brev, sit brev, sit brev

tænk, så kommer der et skidtbrev, skidtbrev, skidtbrev

fra bestyrelsen som hårdt, brutalt og meget langt fra blidt skrev:

 

Du skal holde dine hække, du skal knokle dagen lang

der er nok at lave i din have, bare kom i gang

lad de frie fugle fløjte, DU kan ikke holde fri

det er slut med lal og lediggang og driveri, fordi:

hvergang vi kommer forbi, klapper skidtbrevsfælden i!

 

Mens du dig tilbage læner, læner, læner

gror der mos i dine plæner, plæner, plæner

dumt at tro, at du i fred og ro kan høre græsset gro

hvis du dyrker din naturgrund, turgrund, turgrund

ikke har et bed med surbund, surbund, surbund

kan du være sikker på at få en smiley med en sur mund

 

Du skal luge dine bede, bede, bede

ned på knæ og bliv dernede, nede, nede

skvalderkål og tidsler og al anden ukrudt er forbudt!

vi solide samfundsstøtter, støtter, støtter

tåler ikke mælkebøtter, bøtter, bøtter

og som straf forlanger vi, du i foreningskassen spytter

 

Hver gang regnskabet har huller, huller, huller

får det skønne udvalg kuller, kuller, kuller

det er os der står for skud, hvergang de skriver bøder ud

de må være splittergale, gale, gale

det er nærmest en skandale, dale, dale

og nu har vi fået nok af brok, vi nægter at betale!

 

Susanne have 281

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE